De 7 essentielle trin til et bedre liv med din diabetes.
Det er vigtigt at få overblik over din diabetes behandling og her er hjælp at hente. Jeg har sammensat denne liste bestående af de overvejelser, som du kan få brug for i fastlæggelsen af din egen indsats.
Trin 1: Vær ærlig overfor dig selv. Diabetes kan være hårdt, men det behøver ikke kontrollere dig.
- At acceptere, at du har diabetes og behøver at forholde dig til det hver dag, kan være det første svære skridt. Når du har taget det første skridt, spørg så dig selv:
- Hvad ligger dit bloksukker på? Er det for højt?
- Hvad gør du for at få det ned?
- Kan du gøre mere?
- Hvorfor ikke?
- Hvad stopper dig?
Trin 2: Overvej dine grunde til at leve et sundere liv og have det bedre. Hold altid dine grunde i frisk erindring.
- Er det din familie, dine venner?
- Husk at DU også er en rigtig god årsag, sæt dit eget helbred først på dagsordenen.
- At du forbliver sund har også en afsmittende virkning på dem omkring dig.
Trin 3: Lav en plan i samarbejde med din læge eller andre behandlere I sundhedssektoren. I er sammen om de samme mål for dig.
- Planen kan indeholde indtagelse af en eller flere slags medicin.
- Du er ansvarlig for dit helbred. Deltag i behandlingen og bliv en reel partner i din behandlingsplan.
- Stil din læge eller behandler spørgsmål. Spørg f.eks.: Når jeg mine mål vedr. blodsukkerværdierne? Hvis ikke, hvad kan jeg ellers gøre?
- At du tager dig af dit helbred vil have afsmittende virkning på din omgangskreds.
- Hvis du virkelig forsøger at kontrollere dine blodsukkerværdier, så spørg din læge eller behandler hvad du ellers kan gøre. Måske skal der tilføjes noget medicin, en ny kostplan eller også vil øget motion hjælpe.
- Nogen gange er det nødvendigt at din behandlingsplan ændres. Hvis det sker, er det ikke ensbetydende med at du har fejlet. Din krop og din diabetes ændrer sig over tid. Hvad virkede i går, virker måske ikke mere.
Trin 4: Gør sund kost og regelmæssig fysisk aktivitet til en del af dit liv.
- Overhold faste spisetider hver dag. Spis langsomt og stop når du er mæt.
- Skriv det du spiser ind i en kostdagbog. Du spiser måske mere end du tror.
- Vælg fuldkorns brød og morgenmadsprodukter. Spis grøntsager og frugt med hvert måltid du spiser.
- Kom i gang med fysisk aktivitet. Der er altid små ting du kan gøre hver dag for at være mere aktiv.
- Indendørs: Tag trappen, gør rent, puds vinduer og motioner når du ser TV (f.eks. kan du cykle på motionscykel eller bruge håndvægte).
- Udendørs: Udfør havearbejde, riv blade sammen, leg med børnene, gå eller cykle til arbejdet eller stationen i stedet for at køre bil, gå til butikkerne eller gå når du skal på besøg hos andre.
Trin 5: Tjek dit bloksukker så tit som din læge fortæller dig og kend dit langtidsblodsukker (den er et udtryk for niveauet de sidste 2-3 mdr.)
- Brug din målinger til at overvåge dit blodsukker og husk at anmode din læge om langtidsblodsukker resultatet.
- Eksperter siger at en god værdi er 6 eller mindre for de fleste mennesker. Fastlæg sammen med din læge det rigtige mål for dig.
- Spørg hver gang din læge om resultatet og hvad der er dit mål.
- Hvis du har svært ved at nå målet for dit langtidsblodsukker, så spørg din læge hvordan du kan få dit blodsukker ned.
- Indtagelse af sund kost, fysisk aktivitet, måling af dit blodsukker og måske indtagelse af en eller flere slags medicin kan alle spille en rolle i at sænke dine blodsukkerværdier.
Trin 6: Fortsæt, gør det i dag, gør det i morgen, giv aldrig op
- Vær ikke hård ved dig selv hvis du kommer af sporet. Hver dag, hver time, hvert minut bringer en ny chance for at starte igen.
- Find ud af hvad der får dig til at fortsætte når du ellers møder modgang. Det samme kan hjælpe dig til at nå dine mål.
- Sammensæt din støttegruppe, du er ikke alene.
- Spørg din familie og venner om at hjælpe og støtte dig til at nå dit mål. De kan spille en stor rolle i at du når dine mål.
Trin 7: At starte er halvdelen af vejen.
- Gør det i dag - der er intet bedre tidspunkt.
- Gør det i morgen – der er ingen grund til at stoppe.
- Det er dit liv det gælder.
|