Hvad er coaching:Hvad er coaching?Coaching er støtte til at gøre mål tydelige og håndgribelige. Det er en målrettet metode, der skaber fremadrettede ændringer af adfærd og vaner. Coaching er at hjælpe mennesker til at lukke op for sine muligheder for at præstere sit allerbedste, at hjælpe mennesker til at lære frem for at modtage undervisning, og coaching handler om at du opdager og udnytter dit fulde potentiale. Dit fulde potentiale kan beskrives som summen af alle dine muligheder - alt du kan gøre, og alt du kan være, når du gør dig fri af indre og ydre forhindringer. Sammen finder vi de første vigtige skridt på vejen mod forandring. Metoden kræver din aktive medvirken. Formålet med coaching er at hjælpe dig, hovedpersonen, med at sætte fokus på mål, mening, indstilling og livsværdi. Sammen arbejder vi med at designe den fremtid du ønsker. Det betyder at du primært arbejder fremadrettet, og med henblik på at fremme dine uudnyttede ressourcer. Ved at stille de rigtige spørgsmål og ved at lytte aktivt, med interesse og opmærksomhed, kan coachen sætte en proces i gang hos dig. Fundamentet for konstruktiv coaching bygger på principper om gensidig respekt, ærlighed og tillid mellem coachen og dig. Der er tale om et partnerskab, hvor du får hjælp til at yde en bevidst indsats over en nærmere aftalt periode. Dine tanker og indstillinger til livet kan være de afgørende ressourcer i afstemningen af dine beslutninger og dine værdier. Det er en måde til at fremme både livsglæden og dit velbefindende. Du vil få mulighed for at undersøge hvilke kompetencer, strategier og redskaber du allerede har og hvilke du vil være tjent med at udvikle. Coaching er tid, nysgerrighed på dine indsigter, opmærksomhed og færrest mulige forklaringer. Coachen bidrager helt konkret med at holde dit fokus og at flytte dit fokus, hvis det er nødvendigt. Coachen er ansvarlig for processen, mens du er ansvarlig for dit eget arbejde og hvad du ønsker at få ud af processen. Coachen vil støtte dig og hjælpe dig i din proces. Enhver coachingproces starter med at opstille mål. Uden mål ingen retning og dermed ingen forandring. Processen indeholder:
Jeg vil glæde mig til at være din guide, en sparringspartner, som støtter dig i de forandringer du måtte ønske i dit liv. Gennem samtaler finder vi frem til dine styrker og talenter, der gør at netop du kan få et tilfredsstillende liv. Hvad er coaching ikke?Coaching er hverken terapi eller rådgivning. I stedet finder vi ud af, hvordan du kan få det som du ønsker det. Da det er dig og dit liv det handler om, fortæller jeg dig ikke, hvad du skal gøre. Jeg stiller spørgsmålene - og det er dig, der finder svarene. |
